TOVE VIDEBÆK 

Uddannelsespolitik – Uddannelse og læring for livet

Uddannelse er fundamentet for det danske velfærdssamfund. Det er gennem uddannelse og oplysning, at vi lærer om de danske værdier og traditioner, der er hele grundlaget for at kunne forstå det danske samfund. Og det er gennem uddannelse og oplysning, at vi skaffer os viden og færdigheder til at kunne åbne os mod udlandet. Det er derfor vigtigt, at vi har et uddannelses-system, hvor der er plads til alle – både de fagligt dygtigste og de mindre dygtige – et uddannelsessystem, der motiverer og inspirerer til videreuddannelse og et ud uddannelsessystem, der forstå at følge med tiden.

Som konservativ lægger jeg stor vægt på det faglige niveau i hele uddannelses-systemet. Det er det faglige indhold i undervisningen, som er afgørende for, at børn og unge mennesker lærer det, som de har brug for i deres udvikling, så de kan spille en konstruktiv rolle i samfundet. Det er samtidig forudsætningen for, at vi som samfund kan bevare vores position som et af de mest veluddannede lande i verden og dermed klare os på den globale scene.

Dog har vi i Danmark alt for længe fokuseret på alle de ydre ting – uddannelsernes struktur, undervisningens processer og metoder samt alverdens testresultater og evalueringer, i stedet for at se på indholdet. Som konservativ vil jeg arbejde for, at selve undervisningen igen kommer i fokus: Fagligt kvalificerede og engagerede lærere skal have mulighed for at give deres elever de færdigheder og nyttige kundskaber, som de har brug for i deres videre uddannelse. Derfor skal vi have respekten for undervisningen i højsædet og skære ned i de ansvarsforflygtigende projekter, som måske er kommet til at fylde for meget i undervisningssystemet i dag.

Skolen og lærerne må påtage sig ansvaret for undervisningen, i stedet for at eleverne skal have ”ansvar for egen læring” med det resultat, at de lærer alt for lidt. Til gengæld må vi som forældre og politikere vise skolen og lærerne den fornødne respekt, som gør, at de får arbejdsro til at give den så vigtige undervisning.

Sundhedspolitik – et sundt liv.

Konservativ sundhedspolitik står på to ben – forebyggelse og behandling.

Vi ønsker en aktiv forebyggelse, så vi undgår livsstilssygdomme og fedmeepidemier. Som følge deraf handler forebyggelse bl.a. om at skabe de rammer, der giver os alle forudsætningerne for at prioritere det sunde valg.

Men er vi i en situation, hvor vi har brug for behandling, så er en af forudsætningerne for et stabilt og trygt familieliv visheden om, at vi kan blive behandlet hurtigt og kompetent. Derfor bygger konservativ sundhedspolitik også på det ufravigelige princip om, at alle har fri og lige adgang til sygdomsbehandling. Af den årsag er det offentlige sygehusvæsen kernen i behandlingen af patienterne. Samtidig skal livstruende sygdomme have højeste prioritet på hospitalerne og behandles akut. Det er en vished, der fjerner unødige bekymringer og frigør væsentlige ressourcer i familiernes hverdag, og som bør være en selvfølge i et velfærdssamfund som det danske.

Sundhedspolitiske indsatsområder

Etablering af sundheds hotlines

Bedre hygiejne på hospitalerne,

Udvidet brug af OPUS. (psykiatrien)

Flere opsøgende mobile psykoseteams

Lighed i sundhed - inddragelse af skoletandplejen som gatekeeper

Kræftbehandling skal samles på større og færre sygehuse, så ekspertisen udnyttes bedre. Vi skal sikre alle den bedste behandling

Genoptræning og rehabilitering for patienterne efter et hospitalsophold skal styrkes, så de får et bedre liv.

Fokus på idræt - vi vil sørge for mere motion i skoler, børnehaver, SFO’er og daginstitutioner.

Mere undervisning i forebyggelse og flere opsøgende helbredstjek i skolerne, hvor forældre, elever, skolelæger og sundhedsplejersker inddrages.

Forebyggelse målrettet de svageste grupper.

Øget forskning - så vi ved hvad der virker, og hvordan det gør det.

Øget anvendelse af teknologi (eks. telemedicin, teknisk medicinvurdering og billeddannende teknikker)

Beskæftigelsespolitik – et dynamisk arbejdsmarked

Et velfungerende arbejdsmarked er dynamisk, fleksibelt og kan omstille sig hurtigt, så det sikrer en høj beskæftigelse. Derfor skal systemet og indsatsen også være smidigt, dynamisk og løsningsorienteret. Hverken arbejdsgiver eller arbejdstager har brug for krøllede og komplicerede regler.

I øvrigt skal det kunne betale sig at arbejde, at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og tage en uddannelse frem for at være på passiv offentligt forsørgelse.

Det er et personligt ansvar at kunne forsøge sig selv og sine nærmeste, men det offentlige skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet, der holder hånden under dem, der på grund af ledighed eller sygdom har mistet sit indtægtsgrundlag i en kortere eller længere periode.

Men sikkerhedsnettet må aldrig være en sovepude. Det er hverken til gavn for den ledige eller for samfundet. Derfor skal ydelser som dagpenge, kontanthjælp mm. modsvares af et krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Som konservativ mener jeg endvidere, at det skal sikres, at alle, der kan arbejde, også skal have mulighed for det. Det er vigtigt både for samfundet og for alle borgeres selvrespekt.. Derfor er jeg også tilfreds med, at det er lykkedes Danmark, selv i den økonomiske krise, at bevare en arbejdsløshed på et meget lavt niveau. Men jeg ved godt, at der er alt for mange, som alt for længe har været uden for arbejdsmarkedet. Man hører meget om, at den aktiveringsindsats, som skal gøre noget ved det, desværre også har sine uheldige sider. Derfor må vi fortsat arbejde videre og forsøge at skabe endnu bedre muligheder for alle dem, som gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet og bidrage til deres egen forsørgelse.